1. BORTGANG

I feel a yearning, so deep inside me
It carries my body, to a distance unknown
The pulling force, so mighty and strong
But i wont try to resist
In silence i follow
The civilization is disappearing behind me
As i walk towards the horizon of forgetfulness
Where the burning sun is slowly fading
And separating heaven and water
In a flaming sea of light

Now i am surrounded
By the stillness and darkness
Not bothered with the solitude
Because i feel this is where i belong
My thoughts are with my ancestors
Who have walked this soil before me
When the world comes to an end
And it drowns in an ocean of fire
I will stand at the bow of the longship
Being caressed by the swell's tounge of fire
This my home - I know
It is the land where forests have eyes
Where the ground is burning, yet covered in snow
And eternal darkness rules the sky


2. ØDE LAGT

Jeg føler jeg vandrer på fremmed jord
Blandt din art - ophøjede og forblændede
I har kilden til, evigt liv
Løgnen dræber, men med hovedet højet i følger
Ført bag lyset, i slaveri
Illusionen - de slette værdier
Pryder dig med mammon, og hyler med flokken
Dine øjne ser ej mere end en blinds
Du fjerner dig fra dit urtidsfundament
Du rager op men dine ben er slået af

Så vogt jer i forblændede skarn
Imens i hovedet holder højt
I stadig forbliver en pestbyld på jorden i betræder
Jeg jagter ej mammon, men urrytmen i mit kød og blod
Så sig farvel til den verden du kender
En svunden tid skal hæve sig igen
Vil du ej føje flamme ord
Da må du smage mit sværd skarpe tunge

Mod strømmen jeg går, i ensomhed jeg drager
For hvad jeg søger er ej at finde her
Jeg hidkalder oldgamle kræfter
For jeg græmmes over tidernes komme
Min sjel skal trækkes ej, i ussel forfald
Du forkaster og bespotter det simple
Jeg begræder kun din uvidenhed
Blændede øje, bag et dumhedens slør
I latter du drukner, i hån du ser min vej
O, salige, er de som enfoldige er


3. DØDEMANDSBJERGET

Dybere end evigheden
Dunklere end det mørkeste hul
Fanget, i skovens mørke
På din ensomme færd
Du vil møde en olding i sort
og sværdet skal hysse din hals
Din krop den skal falde
Kold mod jorden som sne
Ved dødemandsbjerget fod

Et umættligt landskab
Så langt dit øje må række
Massgrave fyldt af kød
Og dit øre vil fyldes
Med gråden fra de forpinte sjæle
Fanget i evighedens tåger
Du skal ej finde hvile
I din evige seng, i jordens dyb
Kun orme skal høre din gråd

En voldgrav så dyb
Omkranser slottets sorte mure
Fyldt med sorgens salte tårer
Tronsalen i det sorte slot
Vidner kun om død
Vægge beklædt med de dødes hud
Af dine knogler og negle
Han bygger sit sorte slot
Ved dødemandsbjerget fod


4. SKYGGERIGET

They call me the guardian and the forgotten land is where i reign
From my towers in north. I am watching my domain
here i keep my warriors, once fallen for my throne
They say its the land of despair. I call it my home
Once past my gates no sight of life
Except for the warriors once fallen by my scythe

Arise from youre graves, I desire nothing but ruin
And slay them , whenever you find them
Obey me, make my kingdom remain
The voice of your creator, shall reign supreme

The night sky is black
Black like the colour of my flag
And black like the endless hatred
Filling my heart for so many years
I am overlooking an endless field of graves
It is a lonely life when you live among the dead

But still, from my lonely towers in north
I am watching and celebrating death