1. UNDFANGEN

Nu står vi her i mørket og skal finde vej
Stien bugter sig
Og truer os med lys og fred
Kan vi forstå at skæret varmer os
Kalder den harme, kalder den ensomhed

Lykkens minde som der troner svagelig og bleg
Du er kun en flygtig flamme
Din væge gryer ej
Besnæret af dit skær
Gaver givet, tages med spot

Ensomhed

De som består er kun gift i brøndens bund
Hør, himmel, og lyt, jord!
Jeg har opfostret børn i mit hjertespor
Men de fornægter mig

Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød
Ku’ spotte din gravsten
Ku’ male den rød

Led mig hid
Led mig til dit blod
Led mig hid
Led mig til dit blod
Led mig hid
Led mig til dit blod
Led mig hid
Led mig til dit blod
Søster, hør dem kalde

Hør mig kalde
Hør, hør fuglenes angstskrig
Hør mig kalde
Hør fuglenes angstskrig

Ak, min datter
Kender du ikke din egen moder?
Jeg bærer sorgen for din broder
Nu næres du ved dødens barm
Og træet knægtes
ved rodens råd
Ak, min datter
Min øjesten
Rejs dig blot fra graven
Mærk din egen faders røst
Ak, min datter
Kender du ikke din egen moder?
Jeg bærer sorgen for din broder
Nu næres du ved dødens barm
Og træet knægtes ved rodens råd
Ak, min datter
Min øjesten