1. ELLA

Stolt som en ulv
Og en kriger indeni
Vis som en vølv
Sandhedssiger sæt os fri
Følg månens lys
Ud I havets dyb
Til din havbølge dåb

Stig op på ny
Solens styrke ildner dig
Dit glødende bål
Kan de aldrig slukke nej
Så modigt et barn
Af det Hedenske rige
Stærk som en mø

Jadadejå

Følg månens lys
Ud I havets dyb
Til din havbølge dåb

Jadadejå


2. FAGER SOM EN ROS

Flickan står på golvet fager som en ros
Denna vackra gossen vill hon sova hos

Flickan sa till gossen, vill du bli min vän?
Ja, gärna om det vore uti denna kväll

Vill du bli min vän, så räck mig hit din hand
Och håller du mig kär så tar du mig i famn

Mitt uppå golvet bäddas upp en säng
Där jag skulle vila med min lilla vän


3. LEAVES OF YGGDRASIL

Under the shady green leaves of Yggdrasil
3 Norns spin a thread so coarse
Fate of man and gods they weave

The fairest maid in all the kingdom
Hair of silver snow and ice
Lives in the heart of every warrior
But one filled her heart’s desire
With a fever of love’s fire

The course of true love
Never did run smooth
How much longer can they endure
Life apart bitter youth

Lost in a land of a thousand forests

Far away from her true love
He kissed her lips so pale and rosy
She dreams till the sun comes up
And then daylight blinds her heart


4. RAMUND

Ramund var sig en bedre mand,
om han havde bedre klæder.
Dronningen gav hannem klæder på stand
af blårgarn, bast og læder.
»Sådant vil jeg ikke ha'«, sagde Ramund,
»Sådant står mig ikke bra'«, sagde Ramund den unge.

2 Ramund gik sig ved salten søstrand,
der så han syv jætter stande.
»Tager jeg Ramund på min mindste hånd
og kaster ham langt fra lande«.
»Det gør ikke ene du«, sagde Ramund,
»Komme må I alle syv«, sagde Ramund den unge.

3 Ramund tog til sit dyre sværd,
det han kaldte Dymlingen røde.
Hug han de jætter syv med én færd,
at blodet randt dennem tildøde.
»Der ligger alle syv«, sagde Ramund,
»Alt står jeg her endnu«, sagde Ramund den unge.

7 Ramund tog til sin store kniv,
den han kaldte Dymlingen dyre.
Skilte han kejseren ved hans liv,
at hovedet fløj femten mile.
»Jeg mente, den ej bed«, sagde Ramund.
»Dog rinder blodet ned«, sagde Ramund den unge.


5. TOR I HELHEIM

En stol højt monne stande alt under hvælvet sten
Den var af hovedpande og skøre dødningben
Der så man Hel at true, alt var hun hvid mod fod
Mod issen blå at skue af underløbet blod

Et dødningben det hvide vel bleget i måneskin
Hun straktes ud til kvide med et hævngærrigt sind
Det vare muldent lugte hun sprang det som en vånd
Som kongespir hun brugte det i sin grumme hånd

Det var så tyst derinde, en liglugt overalt
Der rørtes ingen vinde kun hule suk gengjaldt
Tre fakler blåligt lue ved hver en dødning stod
Man idel rædsel skue med intet spor af blod

Der så man Tor at smile, han vendte sig omkring
Han monne hurtigt ile hen i de dødes ring
Han råbte højt derinde da disse strenge ord
Så gå det hver en kvinde som ej tør følge Tor

I usselige dåre som frygter sår og død
Nu Hel jer evigt såre med kval og bitter nød
I lod ej hjelmen hvælve om issen kækt i strid
I skabtes til at skælve så skælv til evig tid

Derpå den strenge kæmpe tren fast for Hela frem
Han måtte stemmen dæmpe i hendes mørke hjem
Han sagde gustne kvinde retfærdigt straffer du
Dog står jeg ej herinde i en frivillig hu

Til Udgårds drot at drage dertil stod fast mit sind
Der kunne han så mage at her jeg vandret ind
Thi sig mig hvis du mægter hvad vej jeg vandre må
For til de stærke slægter i Jotunheim at gå

Der skreg til Mjølners svinger Hel med sin stemme styg
Det klang som sværdet klinger udi en panserryg
Forlad min sort bue gå frem snart est du der
Det blænder mig at skue din sundheds rosenskjær

Der vinkte brat behænde gud Tor med dristigt blik
Sig Loke bort mon vende da Hel forbi han gik
Fast han sit øje lukkede så tungt var ham den gang
Hun så på ham og sukkede i hendes spir det klang


6. SVEA

(No lyrics available)


7. HARPENS KRAFT

Villemand og hans væne brud
Strengen er af guld
De spillede guldtavl I hendes bur

Så liflig leged' han for sin jomfru

For hver en gang guldtavl på borde rendte
Strengen er af guld
Så mange tårer den jomfru fældt
Så liflig leged' han for sin jomfru

Hvorfor græder I for guld så rød
Strengen er af guld
Eller græder I for I er bleven min mø?
Så liflig leged' han for sin jomfru

Eller græder I for jeg er ikke ri
Strengen er af guld
Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig'?
Så liflig leged' han for sin jomfru

Jeg græder ikke for guld så rød
Strengen er af guld
Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø
Så liflig leged' han for sin jomfru

Ej heller græder jeg for I er ikke rig
Strengen er af guld
Mig tykkes, I er og så ganske min lig'
Så liflig leged' han for sin jomfru

Jeg græder langt mere for åen Blide
Strengen er af guld
Som snarligt jeg skal hen over ride
Så liflig leged' han for sin jomfru

Der sank neder mine søstre to
Strengen er af guld
Den tid de lod deres bryllup bo
Så liflig leged' han for sin jomfru


8. GAMMELKÄRING

(No lyrics available)


9. HOUSE CARPENTER

Well met, well met, my own true love
Well met, well met, cried he
I've just returned from the salt, salt sea

All for the love of thee

Well I could have married the King's daughter, dear
She would have married me
But I have forsaken her crowns of gold
All for the love of thee

Well, if you could have married the King's daughter, dear
I know you are to blame
For I am married to a house carpenter
And I find him a nice young man

Oh, will you forsake your house carpenter
And go along with me?
I'll take you to where the grass grows green
To the banks of the salt, salt sea

Well, if I should forsake my house carpenter
And go along with thee
What have you got to maintain me on
And keep me from poverty?

Six ships, six ships all out on the sea
Seven more upon dry land
One hundred and ten all brave sailor men
Will be at your command

So she picked up her own wee babe
Kisses she gave him three
Said, stay right here with my house carpenter
And keep him good company

Well, they had not been gone about two weeks
I know it wasn't three
For our fair lady began to weep
She wept most bitterly
She wept most bitterly
She wept most bitterly


10. REIAR

Reiar var drukken og liden forstod
I bordet han slog
Han slog så i bordet så folket det græd

På væggen det revnede og loftet faldt ned

Og den som sluger vin og i rus
Forstyrrer sit hus
Ja brændevin forstyrrer på vid og forstand
Man glemmer sin kone med barnet i favn

Reiar han ville til pigerne gå
På gangeren grå
Med bidsel og saddel og sving dig oppå
Du skal ride til kirke du skal ikke gå

Reiar sad oppe ved bordet og
Åd og pigerne så
Med uldne sokker og brunmålte sko
Hvor reiar han lo, hvor reiar han lo

Du reiar du reiar du var mig så staut
Men du frier som et naut
Du kunne vel spørge om jeg dig ville ha'
Jeg kunne dig lide og svare dig ja

Når reiar han lyste sin brud som en mand
3,000 det sprang
Et bæger af sølv gav han bruden i hånd
Og bruden i glæde i senge hun sprang


11. GUDERNES VILJE

Som et lyn fra en klar himmel
Bosatte du min krop
Et ekko af et minde om
Frugtbarhedens Gudinde
Havde hørt min sang
Hun skænkede mig lykken
Dog så flygtig og kort
For alt går som Gudernes vilje
Og min stemme skal tie her.


12. VINTER

(No lyrics available)