1. NATTEN ER TYST

Engelske Krydsere stængte hver Havn
I Landet var Misvækst og Nød
Den Fattige sulted, den Rige led Savn
For Døren stod Sot og Død

Natten er tyst
Forud for Morgenens Dyst
Fyrretyve Mand
Med Jolle i farens Vand
Pløjende det salte Hav
For Fædrelands Tarv

Bygget i Afmagt
Søsat i Vrede
I mangel paa fordums Pragt
I Nød og Graad
En sølle Kanonbaad
Skal Briten Plage - Kampen optage!

Danske Sømand, fat din Aare!
Slid og Slæb i usle Kaar!
Norske Sømand, fat dit Kampmod!
Paalæg Briten Bod!

Her er din Bastion
En enkelt Kanon
Oh hvilken modig Daad
I en skamfuld Baad

Baadsmænd, ro til Styrken svigter
Til Baaden er slaaet til Splinter
Her vil I dø
Hellere Kampens hede Flammer
End bag Prisonens Tremmer
Her skal I dø


2. BLODRØDE BØLGER

Lyset bryder frem fra øst
Fra mørket skal Baaden udgaa
Vi stævner ud fra Sundets Kyst
Mod Dybets Slagmark saa blaa
Med Modet højt i vor Bryst
Med Angstens Spøgelse ligesaa

Taagen letter, Briten venter
Kampen kalder over blodrøde Bølger

Et skib er i Horisonten meldt
I det fjerne vajer et Engelsk Flag
Vi higer for et Opgør gengældt
Prisgivet denne vindstille Dag

Bølgens Børn vaagner paa ny
Som fordums Viking saa brav
Skælv Brite, flygt og fly!
Vig bort fra det salte Hav
Did blandt Ruiner søg dit Ly
Og i kolde Bølger din Grav!

Kanonerne lades, krudtet buldrer
Vreden løslades over blodrøde Bølger

Skibet blev saa sønderskudt
Paa Dækket de Døende jamrer
Legeme og Sjæl er brudt
Af Kanonildens Hammer

Bølgerne Briten bort bæred'
Skænket de levendes Blomst
Til Dybet de afsjælede foræred'
Og Slaget var omsonst


3. DEN SIDSTE ORLOGSMAND

"De Snekker mødtes i Kveld paa Hav,
og Luften begyndte at gløde
De leged alt over den aabne Grav
og Bølgerne gjordes saa røde"

Frelst fra Briten i Norges Favn
En sidste ensom Svane
Bærende Prinsens Navn
Vajer den rød-hvide Fane

Kaptajnen kæmpede for sit fædrende Land
Med en Løves Mod ud for Oddens Strand
Svoret til at føje Fjende med Sværd i Haand
En Befalingsmand af Krop og Aand

Kongedybets Helt var med da Havnen blev forladt
Briten saa den ene Svane og drog paa Jagt
Time efter Time fløj Krudtet over Kattegat
Og den unge Willemoes blev derpaa hindsides bragt

Trefoldig Overmagt gav Slag paa Slag
Niogtredssenstyve Mand gik Skæbnen i Møde
Til slut maatte Skibet stryge Flag
Over Havets Bølger saa blodigt røde

Prinsen paa Grunden rend'
Og lod sig ej flytte eller føje
Briten stak Skibet i Brand
Den sidste Orlogsmand fór op i Røg