1. HIMMELHVÆLVETS BANE

Sat på himlen i vogn trukket af Arvak og Alsin
For faderens hovmod måtte æten betale bod
Sat for at styre dagens gang og holde ham væk
For hadet er stort og jagten har været lang

Himmelhvælvets bane sætter dom over livet
Himmelhvælvets bane bringer Fimbuls greb

Himmelen vil bløde og dag blive til nat
Når Skoll dræber datter af Mundilfari

Bliver himlen fyldt af rygende blod fra solen der sortner
Frygt lægger sig tykt over menneskets æt
Når mørke svøber deres krop

Vølve vil skælve ved disse tegn
For de vil varsle had blandt æt og frænder
Slægt vil falde og høst slå fejl

Himmelhvælvets bane sætter dom over livet
Himmelhvælvets bane bringer fimbuls greb

Dødninge vil rejse sig kampklædt med hvasse blik
Flygte hårdt mod menneskets hær

Kun døde og krigere med banehug bliver ladt tilbage
Før Surt svøber alt i flammer og lægger Midgård gold
For Skolls jagt vil ende alt hvad der blev skabt


2. SKÆBNESVIG

Jaget af as for drabet jaget for svig og ulykke
Han havde bragt til verden fra Angrbodas skød
Blev fanget i sit net af løgne og niddingdåd
Bragt frem til ting for sin sag at tale før dommen lød
Men spottede med tvedelt tunge
De højes æt og bragt splid
Kongen blev gal og satte dom
Holdt fast mod jord så han sin æt skubbet frem
Han så dem sønderrives af varger
Til en pøl af blod og kød
Så tog de ham ned under jorden til bjergets rod
Og lænkede ham fast til ymers knogler
Med reb lavet af tarme fra sin egen æt
Flettet af ymers mider på bud fra Ygg
Over ham hang ækle orme edder drypper fra deres gab
Men trofast står hun ved hans side
som værn mod de krumme tænders dug
Når edder går gennem værn og rammer hans krop
Skælver Midgård under hans skrig
Han kaster sejd over den grå og venter i smerte
På tegnet der vil bringe ham hævn
Frigjort af verdens ende
Vil han sejle i Naglfar med hær af døde
Til blodhævn mod de der dømte ham på tinget
I flammer vil han ende på sletten for den sidste kamp
Faldet med liden ære for hans hævn blev ikke løst
Men navnet vil blive huske
Af de få der levede efter denne kamp
Som ham der skabte svig og splid til Midgårds jord


3. LÅST VÆK FRA VERDEN

Låst væk fra verden blevet en krøbling af frygt
For hovmod og griskhed havde bragt ham
På en søgen efter dvalins arv en færd over mange år
Da han kom til et fjeld langt væk fra folk
Her mødte han en kælling der var vis i sejd og runens magt
Hun gav ham viden om mimers brønd der kan give ham alt for en pris
Hun sang til fjeldet der sprækkede
Og en sti kom frem til underverdenens land
Han blev dårlig og fik kvalme da han så
Den snoede sti skabt af lig der fører til den regnvåde sal
Men de fulgte Hvergelmir mod brøndens sted
Ved brønden galdrede fæle kælling rite højt
Løb ind æt af Ask fortæl mig hvad du får at se i vandets spejl
Brøndens mørke viste ham visioner om fortid
Fremtid som hans sind ikke kunne forstå
Men værst af alt så han sin pris som sten i den snoede sti
Vanvid slog ham blind
Præst blev bragt til galgetræ hvor en mand lå krummet sammen
Hysterisk mumlede han om sære ting
Midgård i brand med faldende mur omkring
Den høje der faldt med sin æt mod turserne fra syd
Præst blev bleg og fik den sindssyge ført bort
Låst væk fra verden


4. BRAGT TIL BÅLET

Bragt til bålet bundet fast til pæl med brænde omkring
Dømt til døden for at kæmpe mod lysets sti
Bragt til landet af Blåtands svig
Præst spottede med bøn satte faklen til
På bålet han brændte og i smerte fra Lues greb
Kom enøjet frem og lærte ham rite til gengangerens liv
Bålet tog brændte gennem kød og ben
Til jubel for folket samlet omkring
På bålet han brændte og i smerte fra Lues greb
Galdrede han rite af had
Galdrede til norre og søndre
TIl de af folket tro mod den gamle vej
Da så han præst i øjnene
Gav slip på livet med smil på læben
Hævnen vil blive hans


5. DYSSEN

Skare samlet ved det udbrændte bål
Samler asken og bringer den ud til dyssen
Rejst på en nat af troldttøj og sejd
Graven er åben og klar til dens lig
Holdt til livet af rite sagt på bål
Bragt tilbage med blod
Blotgudens pris
Aske blev til krop
Had til blod i dyssens grav
Svøbt i måneskin steg han op fra dyssen
En genganger var han blevet
Men i hans øjne brænder flammerne fra bålet
Han kaldte på nattens fugle
For at søge nidding med korset i hånden
Vedn dyssen stod han klar til færd for hævn


6. RAVNENES

Over mark og hede gennem dag og nat
Havde de søgt den usle præst
Tre dage var gået da de byttet fandt
De cirklede over en kirke
Til de alle var samlet for at ende deres jagt
I kirken var præst knælet i bøn da bønnen blev brudt
Af skrig fra ravne i kæmpe flok
Han rejste sig fra gulvet og tog fat om korset ved sin hals
Kiggede ud på den synkende sol
Med frygt så han flokken der umuligt kunne tælles svæve ned mod jord
De begyndte at masse sig sammen til en sværm af næb og klør
Sværmen rasede mod kirkens mur
Præstens ben svigtede da muren ramlede ned
Spændt fast af frygt lå han på gulvet
Og så i sværmen en skikkelse tog form og trådte ud
Vanvid slog præst
For krigeren der blev skabt af ravne
Var ham der blotede ved det gamle tempel
Krigeren han havde brændt på bålet
Stod her på kirkens jord
Præst skreg på sin herre men det eneste svar han fik
Var egne skrig der døde ud i den stille nat
Hævnen var sat


7. BLODØRN

Præsten vågnede op over alteret slået lam af frygt
Gengangeren stod stille og galdrede disse ord
For i nat vil min hævn blive forløst
En nat med smerte der vil strække sig til Skinfaxes vrinsk
Hør mig enøjede vær klar til mit blot
En nat hvor den blodigste engel vil blive født
Holdt svævende foran krybet på korset i sener og tarm
Sat som nidpæl mod de bevingede
Der værner krybets fader og deres æt
Og ud af gengangerens hænder kom næb og klør
Der langsomt flænsede ryggen op
Til de blotlagde skulderbladet fri for kød
Med et stærkt ryk lød knaset fra knoglen
Skulderen brækket op fra niddingens ryg
En harmoni af skrig og knækkede knogler
Fyldte kirkens rum
Præsten ligger over alteret blodig og i chok
Med skuldre brækket ud som to små blodige vinger
Klar til sin flugt
Hans mave sprættes op til tarm falder ud
Og i egne tarme hænges han op
Svævende i smerte til han liv ebber ud
Hører han basken af tusinde vinger
Tror hans frelser er her
Men sjælen knuses da han ser ravne i flok forsvinde ud
For at bringe gengangeren til hærfaderens sal