DISC 1 - Endeløs

1. FORTIDENS GAVER

De forvildes rundt i den dybe stilhed
Som tågen bringer
Dråber af regn falder
På deres forpinte ansigter
De dødelige der vovede sig ind
I tågernes skov i skumringstimen
Fra deres munde
Ligegyldighedens råb om hjælp

For vi er i sandhed Tågefolket
De vandrende
Og for jer fortabte
Der søgte fortiden gaver
Der er ingen udvej


2. KRISTENDRAB

Tiden er inde til at gøre
Hvad vi i fordums tider
Ikke fik gjort
Med sværd i hånd vil vi hærge
Hvad lyset dengang fordærvede

Vi Danere vil med mod og had
Nedkæmpe præsten
Der tilbeder sine egne falske løgne

Bed tral bed
Dine ord bliver ikke hørt
Du kvæles i din bøn
Der bliver til blod i din egen mund
Når vore sværd hugger dybt
Jeres tempel brander
I skriger om frelse
Om i end fortryder
Det er for sent
I skal dø
Nogle vil søge ly ved vores fod
Men vi vil se deres falskhed
Og ingen gud vil redde dem fra vores klinger
Kristendrab


3. ENDELØS

(Ambiant)


4. NATTENS KRÆFTER

Tågen er tæt en nat da mørket sig sænker
Uklare skygger bryder frem
Et bål brander i det fjerne
De uvidende sikker omkring
Deres våben ubrugelige mod natens kræfter
For i natten findes frygten
Frygten mod alt mørkt og ondt
Men vi er de skygger som andre frygter
De skygger der hjemsøger natten

Vi frygten i andres sind
Vi er mørket og tågen hvori de sidder
Vi er kulden hvori de fryser

En lysning i skovens åbning
Hvad er derinde
Kun den frygt du tager med dig
Men du kristenmand, du har den evige frygt
For os sande mørke ånder
Du vilfalde med dit folk
For evigt


5. DA FROSTVIND BLÆSTE

Frostvind blæste og vinter stod høj
Da den mørke hær samledes
I dyb skov de planlagde
Sejren over lysets udvalgte

De kom fra nord
Som brandingen ved flod
Og skabte i mørke tågen over land

De vrimlede gennem skov og sne
Og mørklagde byer
Overalt brændte lysets fæstninger
De af lysets hær der ikke døe
Prøvede at flygte i ly af natten
De blev brandt af faklerne
Vi bar med os på natfærd
Den nat
Dengang frostvind blæste
Sejrede vi over lyset
Men kampen er endnu ikke forbi


DISC 2 - Nordens Stolte Krigere

6. DEN STORE KRIG

Kujoner... gemmer jer bag et kors
Norden ægte folk undertrykkes og plyndres til jeres rigdom og glæde
Men lidt ved I at nordens styrker samles til den store krig
Jeres skæbne bliver grum når I alle ligger lig
I en stinkende pøl i selv har gravet
Når vi trækker våben venter ingen skånsel
Kolde nordiske stål finder kristent kød
Lysets udvalgte møder deres skæbne

Hævnen kommer som lyn fra klar himmel
I står til regnskab mod sværdest skarpe od
Straffes skal I for tusind års udåd
Krigen er nu begyndt

Vrede krigsråb drukner jeres jamrende smertensskrig
Ikoner brander, kirker styrter
Jehovahs rige bringes til ende
Norden styrker samles
Krigen er nu begyndt


7. FLAMMERNES HÆVN

Det hvidkalkede trosmonument står "sikkert" på bakken
Og varsler fred for det kristne folk
Bag dem en blodig sti af myrdede kroppe
Vort nordiske folk slagtet med kristen klinge
Snart vil det brænde og falde i grus ved hånden af Nordens Stolte Krigere
3 skikkelser nærmer sig i mørket
Hadets flammer skinner i deres øjne
Hadet over en stolt fortid taget fra dem
Af kristendommens løgnagtige forkæmpere brander i deres blod
Fyrtøj fanges og nattens stilhed brydes af flammehav på bakken
Flammernes hævn fra forgagen tid kan nu ses fra fjernt
Klokken kimer af varmen fra ilden og tårnet falder og knuses
Endnu en kirke jævnet med jorden, endnu et skridt mod vor sejr


8. NORDENS STOLTE KRIGERE

Sneen fyger og vinteren raser. Nordens skove står frosne som majestætiske fæstninger
For utallige væsner skjult for mennesker af nattens dunkle mørke
Jehovahs usle fåreflok aner ikke hvilke trusler den venter i tusmørket
Kampen er evig som ånden selv
Lever stærkt i hvert Nordisk hjerte fyldt med Nordens mægtige arv
Når lynet møder granen der kløves, når sky går for måne og mørket vokser
Da vil alle de som troskab svoret har, til naturen kræfter og Nordens lov
Løfte blikket mod fjenden og skille forrædere fra frander

Norden Stolte Krigere - Vi følger kaldet fra vort blod
Kristen magt vi styrter med vrede, stål og mod

Aldrig vil vi bukke hovedet og opgive kampen
For evigt med sværdet ved siden
Står vi beredte i horisonten og husker på vort løfte
Om troskab til Nordens lov
For evigt skal den bevares