1. FORTIDENS GAVER

De forvildes rundt i den dybe stilhed
Som tågen bringer
Dråber af regn falder
På deres forpinte ansigter
De dødelige der vovede sig ind
I tågernes skov i skumringstimen
Fra deres munde
Ligegyldighedens råb om hjælp

For vi er i sandhed Tågefolket
De vandrende
Og for jer fortabte
Der søgte fortiden gaver
Der er ingen udvej


2. KRISTENDRAB

Tiden er inde til at gøre
Hvad vi i fordums tider
Ikke fik gjort
Med sværd i hånd vil vi hærge
Hvad lyset dengang fordærvede

Vi Danere vil med mod og had
Nedkæmpe præsten
Der tilbeder sine egne falske løgne

Bed tral bed
Dine ord bliver ikke hørt
Du kvæles i din bøn
Der bliver til blod i din egen mund
Når vore sværd hugger dybt
Jeres tempel brander
I skriger om frelse
Om i end fortryder
Det er for sent
I skal dø
Nogle vil søge ly ved vores fod
Men vi vil se deres falskhed
Og ingen gud vil redde dem fra vores klinger
KRISTENDRAB


3. ENDELØS

(Ambiant)


4. NATTENS KRÆFTER

Tågen er tæt en nat da mørket sig sænker
Uklare skygger bryder frem
Et bål brander i det fjerne
De uvidende sikker omkring
Deres våben ubrugelige mod natens kræfter
For i natten findes frygten
Frygten mod alt mørkt og ondt
Men vi er de skygger som andre frygter
De skygger der hjemsøger natten

Vi frygten i andres sind
Vi er mørket og tågen hvori de sidder
Vi er kulden hvori de fryser

En lysning i skovens åbning
Hvad er derinde
Kun den frygt du tager med dig
Men du kristenmand, du har den evige frygt
For os sande mørke ånder
Du vilfalde med dit folk
For evigt


5. DA FROSTVIND BLÆSTE :

Frostvind blæste og vinter stod høj
Da den mørke hær samledes
I dyb skov de planlagde
Sejren over lysets udvalgte

De kom fra nord
Som brandingen ved flod
Og skabte i mørke tågen over land

De vrimlede gennem skov og sne
Og mørklagde byer
Overalt brændte lysets fæstninger
De af lysets hær der ikke døe
Prøvede at flygte i ly af natten
De blev brandt af faklerne
Vi bar med os på natfærd
Den nat
Dengang frostvind blæste
Sejrede vi over lyset
Men kampen er endnu ikke forbi