1. NÅR DE ORD, VI HAR BRUG FOR SKYDER OP AF SIG SELV, FÅR VI EN NY SANG

Der vil altid være en tom stol, der hvor du sad
For du skulle ud, ud i livet, ud at blive væk
Men du kom aldrig tilbage

Var det det, du mente, du skulle nå?
Var det det liv, du mente, du skulle have?

Og i lokalet klinger ”Husk at blive til noget men også til nogen” hult nu
Der høres kun en kakofoni af bristede drømme
og en fremtid uden dig

Nu kan jeg aldrig tage tilbage til det sted, hvor jeg var de tre bedste år af mit liv
Som en svag erindring fra et andet liv
Af frygt for at køre under den bro hvor du hang

Alt bliver lydløst
Alt bliver mørkt
Vi er alle monstre og helte
Alt bliver tavst
Alt det drukner
Vi er alle små lysglimt

Der vil altid være en tom stol der hvor du sad

Hvorfor – hvorfor?

"I think all of us are always five years old in the presence and absence of our parents.”, Sherman Alexie


2. LIVET HAR SÅ MANGE FARVER, LAD OS SE DEM ALLE

Vi er alle små lysglimt og parenteser
Molekyler der glider gennem universet

Sind mod sind
Livet levet
Med historier du ikke vil tro
Dig mod dig
Livet levet
Med historier du ikke vil tro på

Vi er alle små lysglimt og parenteser
Molekyler der glider gennem universet

Nogen lyser mere end andre
Men i sidste ende ender vi alle samme sted

En skygge passerer lydløst på trappen
Aktivistrummet vil altid have en snert af død

Byrde
Bånd
Åg
Vi har alle været nogens børn, og er det endnu
Og vi er det endnu

Vi har alle haft en mor der kiggede forelsket ned på os