1.I Evig Dvale
En drّm om mّrke skove.
En drّm om evig stilhed.

Der hvor هnder hviler,
der hvor intet lys nهr.
I skovens dunkle dyb
lever et vوsen i sorg.

Pه sine forfوdres gravhّj
vogter han over sit hjem.
Forsvinder bort i mّrket.
Ingen hّrer hans skrig...

I mّrket vil han leve.
I mّrket vil han dّ.
I mّrket vil han sّrge.
I ensomhed for altid....




3.Taagefوrd
Vandring i Taagen
Livlّse heder
Iskold Tomhed
Kalder pه mig

Hّjt kalder Stemmen
Ingen hّrer
Byder mig at vandre
Bort i Lوngslen

Fortabt og forbandet
Gهr jeg mod Afgrunden
Gennem Regn og Sne
Hvisker vinden, jeg mه dّ

Skovens Trوer
Lukker sine Arme
Omfavner mig
Lader mig forsvinde

Forbandet vوre de Fodspor
Mine Fّdder sوtter
Forbandet vوre de Ord
Mine Lوber forkyndte

Nu mه det evige Mّrke opsluge mig
Og ingen skal huske at mit Hjerte slog!



4.Mellem Askegraa Stammer
I en sal af gamle graner
Finder mit legeme
sin endelige trone
Blandt trوerne hviskes mit navn

Jeg kaldes hjem.

"Kom, kom du kun til os,
Kom, kom, vi vil vise dig vejen"

Fordrevet fra livet
Fortabt i dّden
Dّmt til at vandre
I mهnens isblه skوr

Knyttet af smukke hوnder
Under asken stor
Den gyldne trهd
Kniven skوrer sagte

Jeg kaldes hjem.