1. GINNUNGAGAB

Sunket i dybeste ro
Urgammel stilhed
Golde Tomhed, kun intethed.

Mørke dyb og fjern
Sorte skygger
Malet i dunkleste farver
Tomhed.

Et svælgende gab
Hvor alt er intet
Ej sand, ej klippe
På jord kan man finde.

Fra Niflheim
De isnende bræer
Kryber mod
Muspelheims glohede ild.

Is bliver til rim, rim til damp.

Dråber fik liv, liv opstod
Is blev til rim, rim til damp
Af dampens dråber fødes Ymer jætte.

Ginnungagab.


2. LOKE

Alting er taget i ed
Af Frigg, den vise.

Loke uærlighed selv
Fuld af ondskab.

Balder ramt i hjertet
Af en pil fra mistelten.

Dræbende tavshed i valhallas sal
Odin ved uhyrligt mod
Ak og ve Loke, den gerningens mand
Jagten på ham går nu ind.

Rænkesmæderen Loke
Høder, den blinde broder.

Sig har gemt i skov
Aser ham har fundet.


3. ODIN, ALFADER

Odin, Alfader
Hlidskjalf, Din trone.

Vogter alverden
Enøjet.

På Sleipnir
Rider du bort.

Venstre øje dit
Mimer du gav.

Odin, Alfader.


4. EVIL VINTER

Den evige vinter hersker
Over skovens tinder
Sneen har grene knækket
Og kaos er Under høje.

Kvist og nål er brudt
Men intet er forandret
Søens vand er frosset
Bjørn og Ulv sulter.

Ulvene samler sig snart
I samstemmende flokke
Hylene løfter sig højt
Over knejsende bjerge.

Over isen skøjter vinden i sin dødedans.

Sneens isskulpturer; røde af blod.

Meningsløsheden har bredt sine vinger
Strækker sit favntag så vidt og bredt
Blegnet er solen, så svag i den sortnende himmel
Sneen er vinterens trone så hvid.