1. VI TAGER LYSET TILBAGE

De bedste af os
Er herfra hvor bjørnen sover
Vi minder om triumfen
Når den er allerværst
De fleste af os
Trives i en ligegyldig støj
Vi leger med ilden
Selv når det kun er røg

Din sjæl står til skue
I frygtens klamme hånd
Fra TV til stue
Fra stue til ånd
Hvem er din gud nu?
Du vandrer i søvne
I en ørken af lort
Hele vejen til helvedes port

Vi tager lyset tilbage
Tilbage til en fremtidsdrøm
Der aldrig blev til mere
End et suk
I en uendelig strøm

De sidste af os
Søger ud, udenfor tid
Hvor alt står klart
Hvor alting har sin plads
Vi leger med
Indtil alt går ned
Indtil jeg får fred
Du ser mig nok igen
I en anden tid


2. CYKLUS

Nu kæmper du mest
Imod din egen
Uforløste selskabs ironi
Nu flager du halv
For gud og hver mand
Imens fanden forlanger et alibi

Vi stopper her
For at se hvem vi virkelig er
Cancer-vækst til spisetid
I en uendelig
En uendelighed

Nu lokker du folk
Med i graven
Trommen lyder og tiden er gået i stå
Der kæmpes om ilden
Kæmpes om ilden
Stregen skal trækkes her
Trækkes nu

Du tror du kæmper imod os
Men kniven sidder I din ryg


3. DONNINGER

Maskinen lokker os alle
Med løfte om lykke, frihed eller magt
Og vi lærer at glemme
Glemme os selv
Maskinen fylder dit sind
Med tvivl og begær, fra en verden af skam
Og vi lærer at eje
Vi lærer at dø

Knæl, og bøj dig i støvet
Den verden du forlod
Kommer ikke tilbage igen
Jeg ser dit væsen
Viskes ud
Med et smil
Knæl, og bøj dig i støvet
Den verden du forlod
Er blevet fjernet fra dit sind
Spørgsmålet er så, om du kan finde det lys
Der skal fører dig ind

De sidste dønninger
Rejser sig I mørket, en sidste gang
Og du drømmer om den nat
Du forstod dit kald
Maskinen presser os alle
Ud over kanten
Hver eneste dag
Og du drømmer om den dag
Du forstod dit kald


4. LUGTEN AF FRYGT

Jeg har spildt min ungdom
På at lære at forstå
Hvorfor jeg går i ring
Når der så mang veje at gå
Og næsten alle omkring mig
Vil lege med på legen
De tror det er sikkert og trygt
Men der vil altid være lugten af frygt

Det er nu! Det er tid, min ven!
Vågn op! Vi er først lige kommet igang
Vi rejser os igen og igen
Selv når du bløder din allersidste sang

Jeg har spildt min chance
For et liv i uvidenhed
Nu hvor jeg kan se mit fængsel
Kan jeg bryde ud
Vi er lænket med frygt,
Tvivl og generationer af had.
Men luk øjet ind
Frygten lever i dit sind


5. TRAELDOM

Jeg ser et glimt
Fra en tid hvor tiden var glemt
Når jeg falder igennem
Kommer det frem
Så sygner jeg væk
Til det sted, hvor ormen bider sin hale
Det er der hvor vi skal nå hen
Før det er for sent

Du skriger mod himlen
Uden rigtig at vide hvorfor
Du kæler for døden
Så du kan mærke dig selv

Jeg sætter dig fri
Hver gang slangen dukker frem
For det eneste den kan se
Er din medfødte trældom
Så binder jeg knuder på min hjerne
Og tvinger fornuften ud fra min kerne
Indtil stormen…
Er drevet forbi

Du skriger mod himlen
Uden rigtig at vide hvorfor
Du kæler for døden
Så du kan mærke dig selv
Når tiden er inde
Vil du vide hvorhen jeg forsvandt
Det har været gemt i din sjæl
Fra den dag du oprindt
Der bor lyset
Som vi tager tilbage

Der er stille nu
Himlen lukker sig
Døden fødes i gamle sår
Vi træder ud
Ud af trældom
Vi træder ud
Ud i det ukendte nej