1. LYDEN AF EN MENNESKE GUD

Jeg er langt over Valhal
Jeg er mørkere end Helheim & Niflhel - tilsammen
Jeg er langt over de døde
Jeg ser på min hær
Og slaverne
Tjenerne
Vætterne - Vætte vandrene
Selv de, der tager sig for menneskeheden - de valkårende
Skal tjene
Dette er slagte dagen
Dette er for at tænde millioner lys
I en hver død sjæl
Til at stige
Efter alle dagens begravelser
Min lig skal stige
Jeg, jeg, jeg
Jeg, jeg, jeg
Jeg, jeg, jeg
Jeg, jeg, jeg
Hun er nu en Gud


2. SMILETS ÞEKKINGU

Jeg står her
Mellem galgerne
Menneskerne der hænger
Rasler
Skriger
- der ser jeg lysten af, at frembringe mit smil

( Milli gálga
Fólkið sem hanga
Hristur
Grætur
- Ég get séð löngun að framleiða bros mitt )

Går over markerne

Ud til havet
Kigger ned til dødsriget i havet
( Hades í sjó )
Forbander der Hav Kvinden ( Sea kona )
Hav Kvinden, Hun raser igen
Jeg skælder ( scolds ) hende ud
Over den gang, hun bragte mig tilbage til livs,
Skælder hende ej ud over, at give mig liv,
Blot over den værste følelse, jeg nogensinde måtte føle

Jeg går tilbage derefter,
- igennem markerne
Mellem galgerne
Menneskerne der hænger
Rasler
Skriger
- der ser jeg lysten af, at frembringe mit smil

( Milli gálga
Fólkið sem hanga
Hristur
Grætur
- Ég get séð löngun að framleiða bros mitt )

Og her står jeg,
Viden min, er den jeg har os bragt!
Man kan vel sige at
Jeg har mørk empati ( dökk samúð )


3. ANTROPOMORFISK FORM

Så fra lyset ind mod mørket
Kiggede så mod lyset hen
og blev fanget af skyggen ( tekin af skugga )
Tænkte og fæstnede mit råb
"Lad mig komme væk fra denne kæmpebrand, hvor jeg ser verdenen synke i havet
Jeg føler min tid i mørket
Er den grumme part, til dagenes Ragnarok"
Jeg dånede fra mørket hen mod lyset
Og med et og det samme dannede jeg samme passion,
som når mørket berører noget i os alle
Så så jeg fra mørket hen mod en skygge
Pustede skyggen væk, og bevægede mig hen mod lyset
sagði
"Lad mig vende tilbage til livet, du dødens engel"
Fra denne rejse til dødsriget og underverdenen.
Jeg kom forbi Mimers brønd
Så hvad Odin havde givet for visdom
Så skarpt
- det skar i mine øjne
það skera í augun á mér
Og begyndte at brænde indeni
að brenna inni
Da det skete, fjernede det hver en part af mørket, mens jeg bibeholdte alt visdommen
Og nåede atter lyset, og dets lys
Må det er ej være Surt
Hvor jeg så at lyset i lyset der var en lysets engel der stod mig bi
Lystet optrådte som antropomorfiske skikkelse
Þráði virtist sem anthropomorphic mynd
Jeg har set helvedet, et mørkt Ragnarok
Det var ikke så specielt som jeg kunne have troet
Dog vente jeg tilbage stærkere
End inden da jeg drog derned
Og er kommet i min passions vold

4. DØDEN

Døden
Lad aldrig mit livstids levebrød
Mærkes i efterlivets luner
Lad mig ej se Hels hus, Den Regnvåde
Lad mig ej gå ind af Snubletræet
Lad mig ej spise af fadet Hunger, med kniven Sult
Lad mig ej sove i sengen Sygeleje, bag forhænget Mareridt.
Jeg vil ikke blive forbandet
Jeg vil ikke bo med Hel!
Jeg beder om aldrig at mødes i Helheim og slet ej, i Niflhel
Nej brænd min krop,
Byg mig en høj
hvor mine rester er blevet brændt
Skænk mit bål fugle
Skænk mine øjne mønter
Lad det være en ære for mig
Skænk mine mænd & skjoldmøer gravøl
Send mig til Valhal!
Heimdal hør mit råb!
Må du kigge ned fra Bifrost, netop nu!
Jeg frembringer her min ofring
Må Odin tilgodese mig

Død
I live, hvorfor, gudernes leg
Død
Har Du en sjæl
Hvis Du har
Så jeg har brug for noget andet,
end din sjæl til at trøste mig
Jeg er ej bange for dig
Jeg vil blot dø i ære

At forstå, at jeg ej har brug for fordømmelse
Giv mig fred
Vis mig det næste liv, i Valhal
Vis, at jeg var helbredt
Og min kur
Ej havde et ringe mærke i historien
Lad mig hvile i fred
Den dag, du mig mærker,
Tag mig kampklar med


5. ANTROPOMORFISK FORM

(see lyrics on track#3)


6. DØDEN

(see lyrics on track#4)