1. BLODPEST

I 1349
Kom den hertil
Den spredtes af rotter
Fra skibe der lagde til havn

Blodpest...

Tusinder smittet på uger
Det lignede dommedag
Ingen helbredelse
De døde blev flere...

Blodpest...

I desperation for et svar
Blev hele folkeslag udslettet...

Man mente det var gud's vrede
Hah... tåbelige fæ
Det gik op for dem da de døde...

3 millioner døde
Inden for et år
Hele egne lagt øde
Efterlader dybe sår...

Blodpest...


2. I DODENS FAVN

En fortabt sjæl
På sammenbruddets rand
Søger den evige hvile
Vreden bryder i brand...

I dødens favn...

Min rejse er begyndt
Hadets flamme er tændt...

I dødens favn...

Knivsbladet glimter i lyset
Mens jeg langsomt forbløder...

Livet ebber ud
Forbandelsen er brudt
Døden byder velkommen
Min vandring mod enden er slut...


3. BEGRAVET

Dybt nede i mulden
Blandt orme og kravl
Fanget for evigt
I kisten så mørk...

I natten er jeg ene
Under fuldmånens skær
Fanget er jeg - alene
Alene med mit had...

Der er kun smerten
Alene i graven...

Jeg skriger ud
Men får intet svar
Min smerte ebber ud
Af natten jeg var...


4. THE ENDMOST DEVIANCE

I've lost the ember of life
I've lost the endmost truth
Seeking out the deviance
Seeking out the diabolical ways...

Devoid of feelings
My emotions are numb
Parasitic behaviour
Scalding of the weak...

Acting like a snake
Backstabbing conduct
Subversion of the holy
The destruction is divine...

I've been in heaven
I've been in hell
On my journey to the depths
On my journey towards my doom...


5. PA GRAVHOJEN SA FJERNT

Stendysserne
Vor forfædres stolte grave
De hviler her
Efter talrige og blodige kampe...

I odin's navn har de kæmpet
Kæmpet for ham...

De var mægtige krigere
Men alt de har
Kæmpet for fortabes
Stykke for stykke...

I odin's navn har de kæmpet
Kæmpet for ham...

Deres mod kendte
Ingen grænser
Det de stod for
Var tabt for evigt...

Dengang landet
Var dækket af skove
Byggede de landet op
Og de forsvarede det bravt...

I odin's navn har de kæmpet
Kæmpet for ham...


6. ULVEGROTTEN

Dybt inde i skoven
Hinsides løv og gran
Der hvor al trolddom
Og magi bliver til...

Alle troldmænd søgte
Til stedet i skoven
Ingen vis mand ville
Forgæves søge kræfterne...

Men dagen kom
En ond mødte frem
Kraften gjorde hin stærk...

Med sine kræfter skabte han en kløft
En mægtig kløft - Et dødens sted...

Siden har mangt en mand
Forsøgt at løfte sløret
Bag forbandelsen
Der hviler på grotten...


7. DET FORJAETTEDE LAND

Aserne... vore herrer
Boede her engang
Men kun i vore
Hjerter og sjæl...

Mange krige
Har de kæmpet
Kæmpet for os...

Da fenris brød løs
Fangede den brave tyr ham
Dyret blev holdt fanget
Intil ragnarok...

Krig, mod og ære
Evner vi alle besad...

Mange jætter
Som asere
Har mistet livet...
I det evige slag
Skønt ragnarok
Kommer en dag...

Lad os dræbe de kristne...


8. DEN STUND HVOR ALT DODE

Vi var stolte
Og ville for intet folk vige
Det var en indre styrke
Og et indre mod...

Der skænkede os
Et værdigt liv...

Det var derfor en tid
Hvor alle der besad mod
Og styrke - herskede...

Men en dag - end stund
Der døde alting...

Vi blev pålagt
Krænkende bånd
På vor stolthed
Og vor ære...

De sagde de kom med fred
At de kom for at redde os
Men der tog de grueligt fejl...


9. NAR MORKET FALDER PA

Jeg hader denne nat
Stilheden...

Ingen lyde
Bortset fra blade
Som rasler i vinden...

Kolde efterårs vindpust...

Tankerne farer
Igennem mit hoved
Jeg skriger ind i natten

Men der er stadig intet at høre...

Jeg vil få hele verden
Til at forsvinde i mørket...

Jeg er træt af denne skov
Stilheden slog mig ihjel


10. DEN HEDENSKE GENFODSEL

Vore stolte tro
Troen på aserne
Blev krænket
Da kristendommen tog sit indtog i norden...

Vi levede efter vore egne regler
Og hvad vi troede på...
Og hvad vi følte var rigtigt...

Alt det har de kristne bærme
Taget fra os
Så stil dig i stencirklen
Og hidkald de gamle kræfter...

Væk troen til live - brænd kirkerne!

Sæt præsternes hoveder på stager
Det er trods alt dem
Der er den store løgners talerør...


11. IND I DEN DYBE TAGE

Jeg vandrer ensomt
Jeg ryster svagt i den klamme kulde
Jeg søger ud i det øde det ukendte...

Jeg omsluttes af en tåge
En uigennemtrængelig tåge...

Kulden bider i mit kød...

Pludselig er der en åbning i tågen..

Jeg går stille derhen...

Jeg ser en mægtig sten
Et monument fra fortidens dunkle tider..

Stenen vil stå der for altid
Ligeså vil troen og håbet for livet...


12. VINTENATTENS SKYGGER

Jeg sidder alene... observerer
Dog tænker jeg ikke på noget...
Jeg stirrer ind i skyggerne...
Jeg stirrer mørkt ind i kulden...

Forestillinger om gamle tider
Som for længst er borte
Væsner i skyggerne
De kommer nærmere...

Jeg kan næsten nå dem
Og røre dem...

De hidbringer en mørk kulde
Som fordriver lys og glæde
Vis jer siger jeg... tag mig med jer...

Efter alt jeg har været...

Igennem må det være mig en belønning...