1. DEN YDERSTE DAG

Jeg er røgen i dit øje
Soden i dit ansigt
Asken i din mund
Sømmet i din hånd
Kronen om dit kranie
Korset bag din ryg
Angstens sved på din pande
Saltet i dine sår

Du vil få bedragerens kys på kinden
Se bespottelsens ansigt
Drikke Jesu Kristi tårer
Nadverens forgiftede vin

Ondskaben gryr, de kristne flyer
Mørket omfavner, skygger gavner
Lys udslukkes, trods lys udlukkes

På den yderste dag!

Jeg er tvivlen på dit dødsleje
Dødsangstens indtog
Den vantro discipel
Dødens greb om din hals
Jeg er mørket når det sortner
For dine øjne
Jeg er sandhedens åbenbaring
På den yderste dag

Du vil få ...

Kranier flækkes, kristne bud slækkes
Blodet flyder, mens øjne syder
Lynnet strander, flammen render
På den yderste dag!

Du vil få ...


2. BESAT AF KODET

Barmhjertighedens sol er gangen under
Mit tungsind ind i døden blunder
- Den mørkeste grav skænkes intet lys
Der hvor der til kødet tys
For kræftesløs til angst og had
Til ham som i gudstronen sad
Af livets tornekrans, åh så tynget
Ned fra min tinde og ned i dynget

Invalider mig som den brændende hede
Spil med i mig på livets scene
Du er en mordbrand selve livets lue
Lad mig ej ligge forkuldet alene

Flamberende ømhed i
Glødende øjensten
Fortær mig og brand mig
Giv mig varige men
Vis mig dit åsyn
Så gør mig kåd
Gør mig i stand til at
Udholde livets gråd!

Trøst mig i det mørke
Trøst mig, lad mig ej tørke
Lyksalighed som når engle sjunge
Dine væsker som kviksølv på min tunge

- Den mørkeste grav skænkes intet lys
Der hvor der til kødet tys
For kræftesløs til angst og had
Til ham som i gudstronen sad

Invalider mig ...


3. UNDER DEN FALDNES VINGER

Født af kødets vilje
Stolt af min plejer
Selve moder jord
Mod kolde pust fra oven
Dækker jeg mit livets lys
Under den faldnes vinger

Skrigende stammer
Fra herrens negles
Ridsen i mit kranium
Resonans dannes i min mund
Forbandet er min færd
I ildens lue skal jeg brænde!

Lad kødet herske og regere
Lad det på ny være en dyd at triumfere
Lad os forsage og håne al kristendom
I dette kødets sympozium

Mærket er min hud
Trælbunden er min sjæl
Styret er mine tanker
Men frit er mit kød

Skrigende stammer
Fra herrens negles
Ridsen i mit kranium
Resonans dannes i min mund
Forbandet er min færd
I ildens lue skal jeg brænde

Lad kødet herske ...

Mærket er min hud
Trælbunden er min sjæl
Styret er mine tanker
Men frit er mit kød

Af kød er vi kommet
Til kød skal vi blive
I kødet skal vi genopstå
Af jord er de kommet
Til jord skal de blive
Af deres herre trampet på!