Blodarv : Soulcollector (the Thousand Years Tale)

Black Metal / Denmark
(2004 - Northern Silence Productions)
Learn more

Lyrics

1. SOULCOLLECTOR

My body is a room of fear
A chamber of souls filled with despair
I keep them locked up well in here
In my cell of flesh, my room of fear.

And more keeps coming to visit my home
More keeps coming to stay and dwell.
I gather them all in the darkest room
My personal army, my personal hell.
My dying,dead and living children
That always will be there.

And one of them is really nice
She lives behind my bloodred eyes
Her life is ended very tragic
She died alone up in the attic.

Wrapped in sheets and blankened grey
She follows me through the day
When bloodred hands to hold me tight
She's still around throughout the night.
Well suddenly one night she said
These haunting words of sorrow...

"There isn't really any way
It's possible for me to stay,
I'll have to leave before the dawn
Before the world, before the sun
I'll have to leave to misery
I'll have to go and set you free.

My beautifull creature of stars
I'll be back at you in time
To keep the pace alive"


2. SEALED IN BLACK WITH SIVLER STARS:

Sealed in black with silver stars
Spine revered in the blood of ours
It has no beginning, it has no end
And is without a doubt
My most beautiful friend...

Some of the pages are very old
Filled with the first wisdom I wrote
Some of the pages still are white
Ready for thoughts on lonely nights.

Clean as snow they are tempting me
To write down my thoughts
And the demons I see
To fill it up with energy
This book that always follows me
The book of my eternity...

It's located behind invissible walls
Every night and day it calls!
I would like to go to see it again
My strange and powerful, mystical friend
But I know as soon as I enter this place
That I'll have to be there for several days.

I got a million souls trapped in here
Some by love, some by fear
Some has even disappeared
While some of them has always been there.

There will never be peace in my head!
Not in life...Even in Death!


3. BEYOND LIFE

So skinny thin and white
It sits in the corner every night..
It´s cold it´s pale it´s full of hate,
It looks at me with flaming eyes!!
Coming to me again and again
It´s strange how it seems
To be more than a friend..
Strange how it seems to like my soul
-So cold,so dark,so rotten,and old..

As I watch it breathe as it comes to my bed..
It´s strange how she seems to be already dead..
Touching her hands so bony and cold
-Leaves my mind with stories untold!!

Then suddenly from the dream I awoke..
Pale..Full of hate and cold
I awoke in the corner already dead!!

Was it me-was it that..could it be what I saw?!!
Am I living was I dead?
-I need to know more!!

And then it revealed
Its face again..
By her very presence she captures the Air
With the Moon-lit waves of her beautiful hair..
Her eyes revealed the longhidden Demon!!

"Oceans I´ve crossed by the sound of thy call..
Followed the voices within!!
Blessed by fire,blessed by death
Blessed by all that's born in sin!!

Take me down to the fields of stones
Created millions years ago
Fulfill the pact we started my love
Then you´ll see,then You´ll know!!”

I opened my eyes and welcomed her in..
Blessed by fire born in sin!!
Blessed by Demons that never was born
Blessed by the dead,blessed by the horned!!
Blessed by all that was soon to come..
I realized what had to be done!!

And for thousand Years and more to come,
Life was repeating itself on Earth..
Oceans,Rocks,and stars above..Life-birth-death-dirt.

All was just an illusion here
For all to wonder,for all to fear!!

As we enter the gates of loneliness
We throw away the Key!!


4. THOSE WHO SPEAK IN MINDS

Here they are once again
Telling story's from a future that has not yet been
Sending storms through the blood of my veins!

There is blood on my hands tonight
Blood of my soul, blood of my life
There are powers that dwell in the ancient night
From far beyond the dawn of times.

Red, wild ocean of death
Stormy rivers inside my head
Cold, pale and wandering moon
It's time to get out of this terrible room!

I can not change there words
I can not kill my visions..

It's like a fire that burns so hot inside
That you feel it burns your very soul!
A cold so pure in the lurking night
That it freezes every thoughts to see!

So I'll be laughing when they come to enter my cell
I'll be guarded by demons and the fires of hell
I will stand behind the wall of flames
The wall of life that never ends!
I will smile as I go to the world beyond
As I reach for the stars to claim my throne!


5. NIGHT TERROR

Keep away, don't come closer
Stay away from my living dream
Nothing here is quite what it seems
The beast he dwells inside my dreams
The living dead with silent screams
Keep away, don't come closer
I am not alone tonight...

None of you can understand
My changing breath and shivering hands
Well thats allright where I am
Just keep away, don't come closer
Don't make them leave tonight!


6. KALDET FRA FJELDET

En tidlig morgen hvor sneen laa hvidt paa Engen,
Fløj Ravnene lavt med blodige klør..
Stormfyldte skyer hang tungt hen for solen,
Skærmede for lys
Og Varme-Gjorde Himlen mørk..
Og morgenen blev til Dag-Natten den tog over,
Mark og Eng blev stille,
Og i huse tændtes lys..

Fra Fjeldet hørtes sangen fra en evig gammel tid,
Den lokkede dem til sig-Kaldte dem hid..
De saa paa Maanen og fulgte saa dens lys!!
I lange gange vandrede de,
Uden lys og varme.
Klamme vægge drev med fugt-I
Fjeldets mørke gange..
Sangene var borte..
Klippen lukket i!
Ingen vej tilbage fra deres valgte sti!!
Nu vandrer de i Fjeldet Hvor ingen blomster gror
-Hvor Solen aldrig skinner-Hvor gamle kræfter bor!!

Hvor mangen andre folk Har fængslet deres sjæl..
Kendt i bøger-kendt i sange,
Mest kendt i de mørke gange!

"Herinde I vor Bolig staar solen aldrig op,
Herinde skinner intet lys ned paa min blege krop..
Jeg hader disse gange
Jeg hader Fjeldets sange!!
Her hvor ingen blomster gror
Her hvor ingen blomster gror!!
Ak hvem der kunne træde paa
Engens kolde sne,
Mærke Vinden suse-endnu engang faa solen at se..
Jeg ved godt at det aldrig vil ske!!"

Du kom jo selv hertil min pige,
-I fjeldet her hvor du nu bor..
Du valgte selv din bolig her,
-Her hvor ingen blomster gror!!


7. DEN RØDE STEN

I bølgers mægtige brusen,
I vindens lokkende susen..
Blandt kolde klipper og vaade sten,
Med forslaaet krop,
-Arme,
Og ben,
Ligger han hvileløst-vugger i havet
Tilhører vandet der nu har ham taget!!

Han ville eje den sten der paa klippen laa..
Han strakte sin arm for stenen at naa!!
Den sten han saa,saa smuk og Rød..
Blev den sten der lokkede ham i hans død!!

Nu hviler hans krop i bølgernes brusen,
Hans klagende skrig fylder Vindens susen..
Og paa bunden af havet ligger stenen Rød..
Hans krop den er kold nu..
Hans krop den er død!!

"I vandet ,
I vandet-kom spring ned i dybet,
Strømmen den trækker saa haardt i dit ben.
I Vandet,i vandet-kom følg blot strømmen,
Kom nu herned til din røde sten!!"

Vandet rejser sig grusomt og hævnfuldt,
-Kaster sin vrede imod Øens bred..
Skummet sprøjter
-Bølgerne larmer,
-Den lille dreng ham ta´r de med!!

Ohh,
Lille Moder-dit barn har du mistet til Søens vand!!
Fader sin søn er borte forevigt
-Drænet for livet-drevet fra Land!!
Ny flyder hans legeme oven paa Vandet,
-Snart gaar det
Ned til havets bund..
Hvor tænker Moder sit barn er hende??
Hvad tænker Fader i denne stund??
-Hvor livets lys er borte forevigt,
Hvor taarer løber fra konens kind..
Hvor haabløse tanker saa kolde og sorte,
Fylder hans bristede,
Sorgfulde sind!!

Havet tog hans barn til fange..
Rev i sønnens arme og ben..
Nu bliver nætterne kolde og lange,
Noget for noget,
-Et liv for en sten!!

Natten gaar mod morgen-
Og mens Moderen sorgfuldt vandrer i skoven,
Finder Fader sin skarpeste kniv,
Gaar ned til Havet,og ta´r sit Liv..
Blodet drypper..
Danner ringe i vandet..
Endnu et liv har Havet taget!!

Endnu en krop skal flyde i havet,
Inat Havets mægtige bølger ta´r,
Søn og datter,
Moder og Fader
Det iskolde Hav er sultent inat!!
Og i bølgers mægtige brusen
Høres klageskrig fra folk og Fæ..
Ingen kan gemme sig indendørs,
Ingen steder at søge læ!!
Havet har rejst sig grusomt og hævnfuldt,
-Kastet sin vrede mod Øens bred.
Fammilier splittes-Mange er døde,
Naar Havet tilsidst igen Aander fred!!


8. FORSEGLET FOREVIG

Saa blev det atter Aftentide..
Sneen Falder tungt i mørket..
Saa blev Markerne endelig hvide;
Saa frøs Vandet endelig til is!!
I nattens første time,
Da klokkerne var holdt op med at kime
Sang ravnene højt med hæse stemmer.
Om hvad der sig i mure gemmer..

Forseglet forevigt I mørke tanker,
Et lille hjerte i muren banker..
Langt bag mure gemmes hun væk..
Bag sten og mørtel med reb om sæk
Bag kirkens mure vandrer hun ene,
Grædende svagt-Mutters alene..
Kun Ravnene hører hendes klagende sang
Om hvad det var der skete dengang!!

Ravnene:
"Hun kom fra dybe skove,
Jordfødt langt under troldenes rige..
Ulden og Laadden
-Hæslig af lugt Hun var en Underjordisk Pige..
Snart hun laa i menneskers vugge,
Byttet ud med pigen den smukke,
Hvis lille væsen nu er gemt væk
Bag sten og mørtel,med reb om sæk!!"

Kællingen :
"Hun skriger saa frygteligt det lille skarn!!
Og hvor er nu mit ægte barn?!!
Rørt af hænder jeg ikke kender,
Elsket og passet af mine fjender
Fostret op i staal-løs vugge
-Vandrer hun nu blandt de høje og smukke!!
Og jeg har den Haarløse blege pige,
Der raaber og græder-Bliver ved med at skrige!!
Men snart holder hylen og tuden op..
Snart visner bort hendes vide krop!! "

I MidnatsMaanens blege lys Til kirkemuren nu det gaar..
Den gamle kælling iler hastigt,
Indtil hun foran kirken staar.

Kællingen(Synger Til moderen) :
"Nu,dit barn der skriger som fem,
Snart vil faa sig et passende hjem!
Bevidstløs hun ligger med reb om sæk
Snart gemmes hylen og tuden væk!!
For Kirkens mure har ingen øre-Kun
Ravnene hendes skrig maa høre!
Her kan hun synge menneskets sange..
I kirkemurenes mørke gange!!

Kællingen drog nu til Moderen hjem,
For at hente sit ægte barn igen
Men Ungen var død da kællingen kom-Ungen var død,
Og kryppen var tom
Ulykke,
Had,
Og Aavind nu følger..
Kællingens hævn er grusom..

Og stadig langt bag kirkens mure,
Synger pigen til halsen er tør.
Hver eneste dag og nat er den samme..
Hvert eneste Aar er nøjagtigt som før!!


9. NITRIA AMLECH

Det var koldt den morgen..
Solen den var knap staaet op..
Man fandt kun en´ dreng,
-Frosne Aarer-Blaa-gul krop!
Taarene flød overalt..
Folk fra byen græd,
Mennesker ledte forgæves nær søen!
Kristne sjæle i Kirkerne bad!!
Men intet hjalp,Tre var forsvundet!
Efter næsten et Aar,
Var de end ikke fundet!!
Men uden for byen,
Nær skoven,jeg ved..
Lever en sjæl Der vidste besked!

Mod denne kraft,
Bønner gør ingen gavn..
Nitiria Amlech er hendes Navn.
Og i byen,
Hende de nu kender,
Blodige arme,
Ben og hænder!

De synger i huse ved morgentide,
Om smaa børns skæbner,
-Og hvad de maa lide!!
"Vid nu børn hvad som lever i skoven,
Ved raadne træer-med Ravne foroven,
Blodig paa hænder,
Arme og ben,
-Forvandler det skønne i skoven til sten!

Heksen Amlech bliver hun kaldt,
Mange hundrede børn har hun kvalt!
Elsker og kysser den Hornedes bag,
Tilbeder Fanden,
Fra Nat bliver til Dag!

Saa vid nu børn,naar
I vandrer i skoven,
Ved Raadne træer-med Ravne foroven.
Blodig paa Hænder,
Arme og ben,
Amlech forvandler jer alle til sten!
Amlech ofrer ved Midnats-tide,
Blod og fedt fra børn kan hun lide..
Med knoglede fingre og krogede tæer
-Plukker hun sin viden i Fuldmaanens skær"

"Hør nu børn
-I der gaar i min skov!
Har i spurgt Moder og Fader om Lov?!
Mørket har lagt sig og skoven er sær,
Ved jeres elskede nu hvor I er?!!!"

"Nej gamle kone,ved du hvor vi er?!
-Og hvorfor siger du at skoven bliver sær?
-Jeg fryser-er sulten,
Og Jeg har trætte ben,
-Hvorfor staar her saa mange sten?!!!"

Heksen Amlech er hendes navn,
Bønner og trusler gør ingen gavn!
Blodig paa hænder,
Arme og ben..
Ofrer i natten-Gør børn til sten!
Heksen Amlech er hendes navn,
Børn i skoven hun ta´r i sin favn!
Snart vil forsvinde al latter og larm,
-Snart har hun dræbt dit eneste barn!!!


10. LANGT VAK FRA LIVET

Skinnende blegt paa den frostklare krop
Steg Maanens lys over træerne..
Tusind Aars had og svig og løgne
Sad fastbrændt i hendes frostklare øjne...

En taare laa frosset paa hendes kind
Langsomt men sikkert forsvandt hun ind..

Hendes haar blev stift af kuldens mærke
Vindbidt hun laa nu med frossent hjerte
Den kolde Maane viste sit ansigt
Og skinnede blegt paa hendes flammende sjæl..
Vi fulgte aldrig Livets Kalden
I natten flygtede vi i stjernernes skær.
Ad Nordstjernens hus,ad Orions vej..
Langt væk fra livet her!!
Men disse nætter kom aldrig tilbage,
Snart kom lyse og varme tider
Og tomme sad vi alene tilbage..

Den kolde Maane sænker sig nu
Og langsomt dør vi i stjernernes skær..
Forsvinder fra disse døde enge
Fra et liv der til sidst intet var værd!!

For skønt maane og stjerner lyser foroven
Kommer disse nætter aldrig tilbage..
Livet!?-en plage i alle dage!!

Vi fulgte aldrig livets kalden
I natten flygtede Vi i stjernernes skær..
Og endelig fandt vi stedet vi søgte
Langt væk fra Livet her!


11. EMPTY FUCKING LIFE

Skinnende blegt paa den frostklare krop
Steg Maanens lys over træerne..
Tusind Aars had og svig og løgne
Sad fastbrændt i hendes frostklare øjne...

En taare laa frosset paa hendes kind
Langsomt men sikkert forsvandt hun ind..

Hendes haar blev stift af kuldens mærke
Vindbidt hun laa nu med frossent hjerte
Den kolde Maane viste sit ansigt
Og skinnede blegt paa hendes flammende sjæl..
Vi fulgte aldrig Livets Kalden
I natten flygtede vi i stjernernes skær.
Ad Nordstjernens hus,ad Orions vej..
Langt væk fra livet her!!
Men disse nætter kom aldrig tilbage,
Snart kom lyse og varme tider
Og tomme sad vi alene tilbage..

Den kolde Maane sænker sig nu
Og langsomt dør vi i stjernernes skær..
Forsvinder fra disse døde enge
Fra et liv der til sidst intet var værd!!

For skønt maane og stjerner lyser foroven
Kommer disse nætter aldrig tilbage..
Livet!?-en plage i alle dage!!

Vi fulgte aldrig livets kalden
I natten flygtede Vi i stjernernes skær..
Og endelig fandt vi stedet vi søgte
Langt væk fra Livet her!

lyrics added by VortexViper - Modify this lyrics