1. DEN JORDFØDTE KÆLLINGS HÆVN

Saa blev det atter
Aftentide..
Sneen Falder tungt i mørket..
Saa blev markerne endelig hvide;
Saa frøs vandet endelig til is!!
I nattens første time,
Da klokkerne var holdt op med at kime
Sang ravnene højt med hæse stemmer.
Om hvad der sig i mure gemmer..

Forseglet forevigt I mørke tanker,
Et lille hjerte i muren banker..
Langt bag mure gemmes hun væk..
Bag sten og mørtel med reb om sæk
Bag kirkens mure vandrer hun ene,
Grædende svagt
Mutters alene..
Kun Ravnene hører hendes klagende sang
Om hvad det var der skete dengang!!

Ravnene:
"Hun kom fra dybe skove,
Jordfødt langt under troldenes rige..
Ulden og Laadden
Hæslig af lugt
Hun var en underjordisk pige..
Snart hun laa i menneskers vugge,
Byttet ud med pigen den smukke,
Hvis lille væsen nu er gemt væk
Bag sten og mørtel,med reb om sæk!!"

Kællingen :
"Hun skriger saa frygteligt det lille skarn!!
Og hvor er nu mit ægte barn?!!
Rørt af hænder jeg ikke kender,
Elsket og passet af mine fjender
Fostret op i staal løs vugge
Vandrer hun nu blandt de høje og smukke!!
Og jeg har den Haarløse blege pige,der raaber og græder
Bliver ved med at skrige!!
Men snart holder hylen og tuden op..
Snart visner bort hendes vide krop!! "

I Midnats Maanens blege lys
Til kirkemuren nu det gaar..
Den gamle kælling iler hastigt,
Indtil hun foran kirken staar.

Kællingen(Synger Til moderen) :
"Nu,dit barn der skriger som fem,snart vil faa sig et passende hjem!
Bevidstløs hun ligger med reb om sæk
Snart gemmes hylen og tuden væk!!
For Kirkens mure har ingen øre
Kun Ravnene hendes skrig maa høre!
Her kan hun synge menneskets sange..
I kirkemurenes mørke gange!!

Kællingen drog nu til Moderen hjem,
For at hente sit ægte barn igen
Men Ungen var død da kællingen kom
Ungen var død,og kryppen var tom
Ulykke, Had, og Aavind nu følger..
Kællingens hævn er grusom..

Og stadig langt bag kirkens mure ,
Synger pigen til halsen er tør.
Hver eneste dag og nat er den samme..
Hvert eneste Aar er nøjagtigt som før!!


2. HEKSEN (NITRIA AMLECH)

Det var koldt den morgen..
Solen den var knap staaet op..
Man fandt kun en´ dreng,
Frosne Aarer
Blaa-gul krop!
Taarene flød overalt..
Folk fra byen græd,
Mennesker ledte forgæves nær søen!
Kristne sjæle i Kirkerne bad!!
Men intet hjalp,
Tre var forsvundet!
Efter næsten et Aar,
Var de end ikke fundet!!
Men uden for byen,
Nær skoven,jeg ved..
Lever en sjæl
Der vidste besked!

Mod denne kraft,
Bønner gør ingen gavn..
Nitiria Amlech er hendes Navn.
Og i byen,hende de nu kender,
Blodige arme,ben og hænder!

De synger i huse ved morgentide,
Om smaa børns skæbner,
Og hvad de maa lide!!
"Vid nu børn hvad som lever i skoven,ved raadne træer
Med Ravne foroven,
Blodig paa hænder,arme og ben,
Forvandler det skønne i skoven til sten!

Heksen Amlech bliver hun kaldt,
Mange hundrede børn har hun kvalt!
Elsker og kysser den Hornedes bag,
Tilbeder Fanden,
Fra Nat bliver til Dag!

Saa vid nu børn,naar I vandrer i skoven,
Ved Raadne træer med Ravne foroven.
Blodig paa Hænder,arme og ben,
Amlech forvandler jer alle til sten!
Amlech ofrer ved Midnats tide,
Blod og fedt fra børn kan hun lide..
Med knoglede fingre og krogede tæer
Plukker hun sin viden i Fuldmaanens skær

"Hør nu børn
I der gaar i min skov!
Har i spurgt Moder og Fader om Lov?!
Mørket har lagt sig og skoven er sær,
Ved jeres elskede nu hvor I er?!!!"

"Nej gamle kone,ved du hvor vi er?!
Og hvorfor siger du at skoven bliver sær?
Jeg fryser er sulten,og jeg har trætte ben,
Hvorfor staar her saa mange sten?!!!"

Heksen Amlech er hendes navn,
Bønner og trusler gør ingen gavn!
Blodig paa hænder,arme og ben..
Ofrer i natten
Gør børn til sten!
Heksen Amlech er hendes navn,
Børn i skoven hun ta´r i sin favn!
Snart vil forsvinde al latter og larm,
Snart har hun dræbt dit eneste barn!!!