![]() |
![]() |
|
||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
article vu 1476 fois
1. INTRO : AUDBUMLA - BIRTH OF THE WORLD (Instrumental) 2. I LENKER TIL RAGNAROK Eiteren drypp, jorda skakar Eg vrir meg i smerte, lenka til berget Eg er din angst, eg er din pine. Tema meg du freista, du fanga meg i garn. Eg let meg ikkje rokka, eg er kaos Eg er din skam. Eg er din èvste visdoms bror, Og din fiende til din dèyande dag. Bunden eg er, men eg ler av deg. Tru ikkje eg er til for å tena deg. Eg er av ei verd du aldri (i ditt liv) kan skjèna, For eg er vondskap, eg er urkraft. Ein dag skal me mètast på Vigridsletta. Ein dag er eg fri for lenker og eiter. Den dagen vil du skjèna kvifor eg blei til, Kvifor latteren gjallar i natta. Den dagen skal me kjempa vår siste kamp, Og ta kvarandre av dage. ...Sola svartnar, jord sig i hav På hummelen bleiknar bjarte stjerner Rèyken velatr fra veldige bål Hègt leikar flammen Mot himmelen sjèl... 3. URTICAL GODS Activate the aggression that exposes the Hidden, Denying the existance pf praying to Illusions Seek gnosis in the forbidden Drink from the wates of knowledge And see what lies you breathe Absorb the vital spark of deities false And ressurect the true gods To whom strength and wisdom is the key And not the lectures of folly Annoint your sould with pleasure Apposed to mummifications through impotence The truth is unconscious, asleep Waiting to be summoned, to be worshipped A neglected phallos, banished from thought A weapon overseen by the creator But cherished by those of the path Unlock the beast Transform Ahdisdaaataaatwaabut 4. ANSUZ ASTRAL Ansuz, Ansuz! - Skipet fa frå kai Aldri vil ho vende att; Ho er trygg i stjernenatt Wunjo, Wunjo! - Reisa har vaert lang Han som sèd kjem draumen til; Tek han dit han draume vil Vidare frå tanken; Fri frå kjèd Ingen svar, ingen sirkel Evig fèdsel, evig dèd "...Eg tok og eg fekk Eg fall, flaug og gjekk Det vart mèrkt og eg såg Djupt ned, kor det tyste rår..." Me vandra fritt og langt Lyset kom, og synet svann Husa er tomme, og himmelen raud; Skipet legg frå kai 5. NIDINGASLAKT Horna gjallar, vinden bles Trommer dundrar, vinded bles Med spjut og boge meter til strid Me går i bresjen brèdre gjennom blod. Med von om «re i galskapens namn Me vert aldri slegn sjèl om me fell Me reiser ei til Folkvang til, Vanedronnings famn, våre fedre skal Me mèta om me fell i dag. Me flytar ei frå var lagnad sjèlv Om vinden ikkje bles vår vei. Til valfaders hall brèdre. Med heva spjut i Odins namn. Me skal heva krus i Odins namn Nidingar skal falla for våre fètter. Dei treng ikkje be om sollyse dagar. Ingen hugsat ein traell uten herre Slegne vert dei når dei fell. Me hevar våpen for vår tru Me slaktar marken for vår tru Ingen nåde me viser For dei som snudde ryggen til. Dèy skal dei som freista Å mura brunnen inn. Ei som for med lègn og svik Gje oss styrke, gje oss mot Me skal sigra, brèdre gjennom blod. 6. EIT AUGA TIL MIMIR Utgards mèrke, langt der ute Eg kjem ikkje inn, eit offer du krev? Eit offfer eg krev, ingen lovnad eg gjen Eg kan gje deg styrke, eg kan gje deg dauden De seier du kan ta meg av dage. Du seier du kan ta meg av dage. Men utan meg er heller ikkje du Skapar av svakhet, meg kan du ikkje truga. Lar deg å sjå med det retta auga. Du dunkle, du freistar å få meg i knt, Du taler i gåter, og får meg vred. Med vrede, du veike, du ingenting får. Din visdom eg krev for at du skal forstå Du vil eg skal lida, og endå til dåy. Du glèymer mi makt, at du er min tr«ll. Ditt opphav du glèymer. Du prisar bedrag Di verd er ei faginning, ingen heilhet, ingen svar Orden eg skaper, men du motstrebar meg Du talar med klårt, kva er det du krev. Eg krev eit offer, eg krev at du blèr. Du våga å trosse dei eldste, som bar deg fram "Utgards mèrke langt der ute, eit offer vart krevd, Eit offer dei fekk, Eit sinn vart styrka, men Lekam gjekk tapt, Klok vert den som veit å våga" "Han ofra sitt auge, for at fjan skulle sjå Han blèdde for dei som til slutt lot han rå. Men ingen lovnad ei ga ham, det vart ingen fred. Dei skal fframleis kjempa, til jorda sig ned" 7. BLODHEMN Du drap min son, fjemn eg svergar Du èydela min veg, og fred med mitt folk Du sverta mitt namn, dei trudde deg D trudde min lagnad var spott og spe Du trudde eg med mitt banesår dèydde Du trudde eg aldri skulle reisa meg Du trudde lyset var din ven, At du av dt var komen Du trudde ale ville lystra ddeg Og glèyme valfaders gåver Du glèymde din far sine vise ord Om svik, lagnad og dèd. Du glèymde di plikt Som ein kjempande mann Og drap din bror i sveven. Du trudde tid lækjar sår At mitt folk skulle tilje og be. Du gløymde meg og mi heilage plikt, Eg skal drepa deg i vrede Blodhemn eg svergar, Blodhemn har eg alltid sverga. 8. BRISINGHAMEN Einsam ho gret, den vakraste av alle Fanga og låst i ei sorg ingen skjèner Gleden forsvann langt, langt der ute. Ei brennande lyst, en ingen håp. Ho lengtar heim, men finn ingen veg. Ein sorgfull lagnad gèymt bak eit smil. Mardol du fagre for fred du blei ofra Du solgte din lekam, men fann ingen trèyst. Det som glimrar gjer ikkje fred for deg Gern du ga deg hen, og slokka mangt Eit begjar. Men, framleis drypp Det om natta gull frå dine auge. Frèya, od skal du finna når alt er forbi Då skal du bli sluppen fri. Inntil den dag finn du inga trèyst. Sjèl ikkje i glitrande Brisinghamen. 9. SUTTUNGS MJØD / PERKULATOR (OUTRO) [104] Jotungubben eg fann Er no attende komen Der få ting eg teiande fekk Med mange ord Eg mykje til gagn Vann meg i Suttungs salar [105] Gunnlâd meg gav på gullstolen Drykk av den dyre mjèd Vesal lèn let eg ho få Ho gav meg trygt si tru, Ho gav meg heile sin hug [106] Rata-Tonni rudde meg veg Gardt grjot ho gnog Over og under var jotunvegar, Då gjekk det på livet laust [107] Det vene eg vann, eg vel hev nti Lite den vise vantar Med di Odrere no opp er komen Midt i Midgards fjeim [108] Uvisst å vita om eg endå var Komen or Jotungarden ut, om ikkje Gunnlâd, det gode kvendet, hadde Vorti min saele ven [109] Andre dagen av gjekk rimtussa Til å spèrje råd av råd av Hår I Håvahalli; etter Bolverk dei spurde, Om han var berga hjå gudom, Eller Suttung hadde slegi han ned [110] Ein eid då svor Odin på ringen, Kven kan hans trygdemål tru? Suttung han sveik for (skalde) drykken, Og Gunnlâd sårt han grètte paroles ajoutées par Obskur - Modifier ces paroles
|
![]() | |||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||